Leif Randeris, Indvandrerrådgivningen,
Publiceret:
15. september 2025
Læsetid:
5 min.
Ægtepagt ved familiesammenføring
Hvad er en ægtepagt? En ægtepagt er en juridisk aftale mellem ægtefæller eller kommende ægtefæller, hvor I kan bestemme, hvordan formuen skal fordeles; fx bolig, opsparing og pensioner. For at være gyldig skal ægtepagten tinglyses.
Loven bygger på udgangspunktet om fælleseje. Det betyder, at ægtefællers værdier som udgangspunkt deles ved skilsmisse eller død. Med en ægtepagt kan I fravige dette og aftale en anden fordeling, fx særeje eller særlige regler for pensioner.
Vores erfaring siger, at mange tror, en underskrevet aftale er nok. Men uden tinglysning har en ægtepagt ingen retsvirkning. Også selvom begge parter er enige om indholdet.
Hvorfor er en ægtepagt relevant ved familiesammenføring?
Loven kræver ikke, at du laver en ægtepagt for at få ægtefællesammenføring. Men i praksis kan den være nyttig, fordi mange par kommer med meget forskellige økonomiske udgangspunkter.
Vi har fx. hjulpet et par, hvor den danske ægtefælle ejede et hus køb mange år i ægteskabet. Her var ønsket, at huset skulle forblive i familien, uanset hvad der skete.
En ægtepagt med særeje sikrede, at værdien af huset ikke automatisk skulle deles, hvis ægteskabet endte i skilsmisse.
Ægtepagten kan dermed give tryghed, især når:
- der er stor forskel på opsparing eller gæld
- den ene part ejer fast ejendom eller virksomhed
- arv eller gaver ønskes bevaret i den danske familie
Hvad kan en ægtepagt indeholde?
En ægtepagt kan tilpasses mange situationer. De mest almindelige elementer er:
1. Særeje:
Fuldstændigt særeje: Alt holdes adskilt under ægteskab, skilsmisse og død.
Kombinationssæreje: Særeje ved skilsmisse, men fælleseje ved død.
Sumsæreje eller brøkdelssæreje: Kun bestemte beløb eller aktiver er særeje.
2. Pensioner:
Efter loven deles visse pensioner ikke ved skilsmisse. Mange overser, at man i en ægtepagt kan aftale, at de alligevel skal deles. Vi ser ofte, at dette giver en mere fair løsning, især hvis kun den ene part har haft mulighed for at spare op.
3. Arv og gaver:
I kan aftale, at arv eller gaver skal være særeje, eller I kan bestemme, hvordan arven skal fordeles. Det kan være relevant, hvis man ønsker at beskytte værdier i forhold til børn fra tidligere forhold.
Hvordan oprettes en ægtepagt?
En ægtepagt kan laves både før og under ægteskabet. Processen er enkel i form, men skal gøres korrekt:
- Aftalen skrives ned og underskrives af begge parter.
- Aftalen tinglyses digitalt hos Tinglysningsretten
- Der betales en afgift: 1850 kr. (2025) + 1,5% af værdien, hvis der overføres aktiver
Vi har mødt flere par, der havde udfyldt en aftale korrekt, men aldrig sendt den til tinglysning. Da ægteskabet ophørte, viste det sig, at ægtepagten slet ikke eksisterede juridisk. Det understreger, hvor vigtigt det er, at tinglysningen bliver gennemført.
Juridiske faldgruber at være opmærksom på
Selvom en ægtepagt kan give klarhed, er der forhold, man skal være opmærksom på.
- Ægtepagen kan tilsidesættes, hvis den vurderes urimelig, jf. aftalelovens §36
- Standard-skabeloner kan være for generelle eller uklare. Vi har set tilfælde, hvor en skabelon direkte blev tilsidesat, fordi den stille den udenlandske ægtefælle urimeligt ringe.
- Internationale ægteskaber kan skabe spørgsmål om, hvilken lovgivning der gælder. I sådanne tilfælde kan både dansk og udenlandsk ret få betydning.
Sørg gerne for at begge parter forstår indholdet af jeres ægtepagt.
Få Tinglysningen oversat af professionelle oversættere
Ofte stillede spørgsmål
Skal en ægtepagt altid tinglyses? Ja, uden tinglysning har ægtepagten ingen gyldighed.
Hvad koster det at tinglyse en ægtepagt? 1850 kr. (pr. 2025) i fast afgift + 1,5% af værdi, hvis der sker overførsel af aktiver.
Kan vi lave en ægtepagt selv? Ja, men den skal leve op til lovens krav og tinglyses korrekt. Mange vælger at få hjælp for at undgå fejl.
Kan en ægtepagt ændres? Ja, men det kræver, at der laves en ny aftale, som igen tinglyses. Vi oplever ofte, at par ændrer deres aftale, hvis økonomien eller familiesituationen ændrer sig.
Kilder og lovgrundlag
Retsvirkeloven - regler om ægtefællers formueforhold
Aftalelovens § 36 - urimelige aftaler kan tilsidesættes
Tinglysningsafgiftsloven - regler om gebyrer og afgifter
Familieretshuset og tinglysning.dk - praktiske oplysninger og digitale løsninger